Velkommen til den lille charmerende og levende by Frigiliana
I skal bo i charmerende byhuse i den gamle historiske bydel. Der er en god tagterrasse i hvert hus. Udsigterne herfra er spektakulære over bjergene, dalene og Middelhavet. Her kan man spise sin morgenmad, slappe af og lade op i pauserne i løbet af dagen. Der er 2-3 soveværelser og 1-2 badeværelser i hvert hus. Man kan vælge at bo på dobbeltværelse eller betale 800 kr. for at få sit eget værelse. Fællesrummene og terrasserne deler man med de andre i huset. Der er stue og fuldt udstyret køkken med spiseplads i hvert hus.